Bukkejagt på foreningens arealer

Som sidste år er der bukkejagt på foreningens arealer.
Jagten skal foregå fra, af bestyrelsen, anviste steder af hensyn til sikkerheden - vore flade marker.

Der vil blive anvist 5 steder:

  1. På Gjøl ved søen på Thomas Thomsens jord
  2. På Gjøl ved marken med møddingspladsen
  3. Ved Karl Hedeman
  4. Ved St. Restrup  Skoven
  5. På Egensestykket.

Vi går hochsitzene efter, når vi er færdige med indskydningen af salonriflerne den lørdag den 29. april.

For at deltager i bukkejagten skal der være løst jagtkort til foreningens stykker. (Jagtkortene gælder fra 1. maj til 30. april)

Der kan maks. deltage 15 jægere. Hvis der melder sig flere, vil der blive trukket lod om pladserne. Lodtrækning vil ske på foreningsaften med præsentation af vore flotte bukke ;-) den 4. maj kl. 19.30 i Jægerhuset.

De første 15 dage, tildeles pladser på døgnbasis, således alle jægere får 1 jagtdag på hver plads. Derefter trækkes lod på ugebasis. Der må maks. skydes 1 buk fra hvert sted. Når denne er skudt udgår plads af lodtrækning. De jægere som havde fået tildelt pladsen efterfølgende dage/uger får ikke tildelt erstatningsplads.

Tildelte dage/uger må ikke byttes.

Det vil koste kr. 200,- for deltagelse i bukkejagten. – Det er kun de 15 heldige, der skal betale kr. 200,- ;-)

Når man er heldig at skyde en buk koster denne kr. 1.000,- men så får du også lov til at beholde kød og opsats.

Bindende tilmelding skal ske pr. mail til Jørgen Larsen på jorlar@sol.dk senest den 4. maj. I mail skal der angives navn, tlf. nr. mail skal mærkes ”bukkejagt”

Betaling af de kr. 200 og jagtkort til stykkerne, skal senest ske 1 uge efter, at pladsen er blevet tildelt (på mødet den 4. maj) (Nr. 16 vil være 1. reserve osv.)