Første buk nedlagt

I lighed med sidste år blev det i bukkepremierens første time, at den første buk på foreningens arealer blev nedlagt. I år ved St. Restrup skoven.

Der havde været helt stille den første time. Ikke meget liv andet end et par ænder som fløj frem og tilbage. Og en gang imellem en enkelt skovdue.  Jeg sad og spiste min morgenmad og havde ikke engang fået den første kop kaffe hældt op.  Jeg havde godt nok hørt lidt puslen men ikke lagt det store i det. Pludselig dukkede hovedet af bukken op bag en ensilagestakken lige foran mig. Bukken spiste lidt engang imellem så jeg kunne få riflen op. Da jeg var klar kiggede bukken op på mig og jeg tænkte at jeg nu kun havde et øjeblik til at reagere. Jeg klemte forsigtigt skudet af og bukke lagde sig ned med det samme. En seksender skudt på 40 meter. En god premiere. 

Kristian Stobbe