Hyggelig bukkeaften

Limfjordsjægerne afholdte d. 24. april 2014 som optakt til den kommende bukkejagt medlemsaften om riffeljagt i almindelighed og bukkejagt i særdeleshed.

Aftenen bød udover hyggeligt samvær med masser af gode jagthistorier også på lodtrækning til bukkejagten, der i år for første gang er åbnet mulighed for på flere af foreningens jagtarealer.

Der var også fremvisning af bukke fra den forgangne sæson – den såkaldte bukkepral. Flere fine bukkeopsatser var medbragt og ved fremvisningen blev de tilhørende jagtoplevelser flittig delt. Blandt de medbragte bukkeopsatser blev der uddelt præmier til fire opsatser indenfor kategorierne ”største buk”, ”mindste buk”, ”sjoveste buk” og ”flotteste buk”. Bedømmelsesudvalget præmierede følgende:

Største buk John Nielsen
Mindste buk Freddy Jensen
Sjoveste buk Søren Barbré Pedersen
Flotteste buk Freddy Jensen

Der blev uddelt to flasker vin til hver af de præmierede bukke.

Tak for en god aften

Billede