Jagtudvalget

En ny jagtsæson står for døren og forventningens glæde er stor  - som den plejer. Det er, som det skal være!

Det er egentligt lidt underligt, at man år efter år bliver lidt  skuffet i forhold til forventningerne om udbyttet i  sæsonen der står for døren, men alligevel stiger  forventningerne år efter år.  Vi skal nok også til at vænne os til, at de forventninger, vi havde til udbytte for bare 10 år siden, mange steder i dag vil værd umulige at opnå.  Hvor skyder man lige et par harer og en håndfuld agerhøns ? I dag er det meget nemmere at skyde 2 rådyr og en håndfuld gæs- Hvem ville have troet det  for 10 år siden. Nye tider, nye forventninger!!

En ting har dog  efter min mening ikke ændret sig, og det er spændingen  og udfordringen ved jagten, oplevelsen af naturen, samvær med gode  jagtkammerater og ikke mindst et godt måltid mad tilberedt af de bedste råvarer,  der kan bydes på.

I den kommende sæson har vi samme jagtarealer som sidste år. Se evt.  arrangementsoversigt vedr. rundvisning på vore arealer.

Foreningens  kravlepram  har  været ude for  et uheld, idet den er blevet kørt over af en traktor. Så lige p.t. kan foreningen ikke byde på kravlejagt i foreningens kravlepram.  Bestyrelsen overvejer situationen m.h.t. hvad vi lige gør.

Jagtudvalget ønsker dig en god sæson   -  KNÆK OG BRÆK

Jagtudvalget
Jørgen Larsen