Min første buk

Vi så hinanden allerede d. 17/5 på aftenjagt hos Karl i Nørholm. Bukken kom ud af skoven ca 50 M til venstre. Og da jeg er links skytte måtte det blive ved synet, men det gav han sig også rigtig god tid til inden han løb tværs over marken. Lidt efter lød der et skud derovre og jeg tænkte det var så det.

8/6 var jeg igen i Nørholm om aftenen, og kl. 21.30 kommer han fra skoven mod vest lige imod mig. Han hopper roligt over grøften og går langsomt mod venstre. På ca 50m har jeg ham i kikkerten, trykker på aftrækkeren men!!! Sikringen! Der sker ingenting så han går i skoven i sikkerhed.

Ærgrelsen er stor men glemt for en kort stund.  På vej op mod vejen ligger en stor sort kat ude hvor der er slået hø og fra modsat retning kommer en ræv snusende, den går forbi katten men vender 3 meter derfra og lister hen  for at se hvad det er. Der manglede jeg videokameraet. Katten rejser sig med halen lige i vejret og krum ryg giver den ræven en forpote lige i hovedet, hvorefter katten lægger sig ned igen og ræven fortsætter sin tur mod fjorden.

11/6 tog jeg igen til Nørholm. Og var på stigen kl. 04.25. Masser af fugle. Og en kok der larmer tæt på stigen. Kl. 04.45 får jeg øje på bukken 3 marker væk. Han skiftevis løber og græsser med retning mod mig. Og kl 5 når han markvejen og begynder at dreje mod fjorden. Jeg får ham i krydset og skyder. Han giver et lille hop og synker stille og roligt sammen på stedet.

Bent Sørensen