Slagtekursus

En torsdag aften i september måned var en god håndfuld medlemmer samlet i Jægerhuset. Stemningen var høj og nysgerrigheden stor på det forestående arrangement.

Foreningen havde, takket været Daniel Topholm, haft et helt rådyr i fryseren siden sommeren. Dyret var nu tøet op og lå på et arbejdsbord dækket af grønt afdækningsplastik. Ind på manegen af grønt afdækningsplast træder Morten.

Billede

Morten er ikke slagter - det står han meget stærkt på. Men han er søn af den gamle slagter fra Hals og har gennem hele sit liv arbejdet sammen med sin far og derigennem lært håndværket. Med nordjysk beskedenhed havde Morten også kun indvilliget i at undervise os, hvis hans far nu også mente at det kunne gå an. Det havde Mortens far heldigvis syntes.

Da Morten går igang og det står hurtigt klart at der ikke kan sås  nogen tvivl om, at hans evner langt overstiger samtlige tilhørers og at alle vil gå klogere hjem fra denne aften. Morten fortæller om udskæringerne alt imens kniven føres sikkert i et friskt tempo. Deltagerne lytter opmærksomt og stiller interesserede spørgsmål under seancen.

Billede

De fleste jægere kan forlægge et dyr i de mest basale stykker, som nok kan give noget lækkert mad, men som kan være svære at indarbejde i den daglige madlavning. Der gives mange eksempler på, hvordan kødet kan skæres for at give nogle andre muligheder.

Det vises hvordan en bov skæres ud til en lækker rullesteg med tilhørende instruks om hvad der skal fyldes i for at den bliver rigtig lækker. Morten viser hvordan man kan skære ud til en rullepølse, hvordan man lægger snittene så man får mest muligt fillet, hvordan man skærer både den ene og den anden steg ud. Han viser, hvordan man skærer ud til at lave en rådyrkrone og forklarer hvordan halsen kan fryses ned og skæres ud til osso buco med en båndsav i værkstedet eller med en billig fugtsvans, hvis man ikke lige har en kødsav.

Billede

Der var mange input og det kan knibe med at huske dem alle. Men alle fik inspiration med derfra og hvis blot et par ideer kan afprøves på de næste dyr som ligger foran os til slagtning så ender vi nok alt i alt med at tage lidt bedre vare på den råvare vi har høstet og arbejder med.

Billede

Billede