Krageregulering

Da vi nu har fået reguleringstilladelser til foreningens jagtarealer, var jeg klar. Jeg bestemte mig til at tage til foreningens stykke ved Egense, da jeg forestillede at kragerne ville trække langs kysten. Jeg var klar ca. 10 minutter før skydetid og kunne konstant høre krage inde fra land, men der var ikke nogen på vingerne. Ca. 10 minutter efter solopgang får jeg ca. 150 m ude øje på en enlig krage der er på vej. Da den hænger over lokkerne skyder jeg den – og min overraskelse var stor da jeg ca. 100 ude får øje på en ræv der står og kigger på mig. Jeg holder hunden tilbage i håbet om at ræven måske ville hente kragen. Det sker dog ikke selvom ræven lister hen forbi mig i en afstand på ca. 75 m. Det var mærkeligt at den slet ikke reagerede på skuddet. Efter en halv time holdt kragerne op med at trække, men der havde jeg også fået 4 krager.

Husk at reguleringstilladelser kan fås ved henvendelse til Jørgen Larsen. Det kræves dog at der er løst kort til stykkerne – men det koster jo også kun kr. 1.250,- og gælder for hele året, inkl. Fællesjagterne og fri trækjagt.

Hans Topholm – en glad kragejæger