Jagttegnskursus

Limfjordsjægerne tilbyder jagttegnskursus i vinter/forår 2025

Har du lyst til at starte på en spændende, sund og naturnær hobby samt blive klogere på dansk natur og dyrene i naturen, jagtlovgivning mv., så tilbyder Limfjordsjægerne, Aalborg-Nørresundby jagttegnskursus i 2025.

Jagttegnskurset er en del af det obligatoriske forløb, for at kunne få lov til at gå på jagt i Danmark. Jagttegnskurset giver adgang til jagtprøven, som skal bestås, før du får et jagttegn i hånden. Med et jagttegn i hånden har du mulighed for at tilmelde dig haglprøve, riffelprøve eller bueprøve. Disse prøver giver adgang til, at du kan komme afsted på jagt.

Kurset tilbyder blandt andet:

  • Afstandsbedømmelse
  • Viden om våben og praktisk våbenhåndtering
  • Jagt- og våbenlovgivning
  • Vildtbiologi og naturpleje
  • 2 ture på haglskydebane med instruktør
  • Jagttyper, jagtetik mv

Derudover tilbyder Limfjordsjægerne, Aalborg-Nørresundby gratis jagtkort til foreningens jagt for sæsonen 2025, hvis du melder dig ind i foreningen samt består jagtprøven. Værdi 1250,- kr.

Rågeunge træffes af et velplaceret skud

Tidspunkter for undervisning

Undervisningen vil foregå de fleste torsdage i perioden 2. januar til og med d. 10. april i tidsrummet kl. 19-21:30 i Jægerhuset på Willy Brandts Vej 26, 9220 Aalborg.

Underviser og kursister aftaler i fællesskab hvor og hvornår haglskydeforløbet vil finde sted.

Pris

Prisen for kurset er 2.500,- kr.

Prisen inkluderer: Undervisning + skydeforløb og ammunition + medlemskab af Danmarks Jægerforbund + tilbud om gratis jagtkort til foreningen for sæsonen 2025 (værdi 1250,- kr.).

Prisen inkluderer ikke: Jagtprøvegebyr (cirka 310,- kr.).
Jagtprøven er den prøve, som skal bestås for at få jagttegn. Den bliver udbudt af Naturstyrelsen, og den enkelte kursist har mulighed for at vælge det prøvetidspunkt som passer vedkommende bedst. Læs mere om jagtprøven her.

Prisen inkluderer ikke: Undervisningsmateriale (bøger)
Prisen på undervisningsmateriale er følgende:

  • Adgang til e-bog (jagttegnsbogen): 249 kr
  • Adgang til e-lovsamling (love- og bestemmelser): Gratis
  • Fysisk bog (jagttegnsbogen): 499 kr
  • Fysisk lovsamling (love- og bestemmelser): 199 kr

Tilmelding og betaling

For at tilmelde dig kurset, skal du blot kontakte underviser Bjarne Poulsen via mail: bpo1@live.dk eller tlf. 6172 6279.

Vejledning i betaling for kurset samt undervisningsmateriale vil modtages i forbindelse med tilmeldelsen.

OBS: Det er et lovkrav, at du er fyldt 16 år i det kalenderår hvor du aflægger jagttegnsprøven.

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål til kurset, undervisningen eller ønsker at høre om muligheder for hensyn ifm. undervisningen skal du være meget velkommen til at kontakte underviser Bjarne Poulsen på enten tlf. 6172 6279 eller mail: bpo1@live.dk, eller underviser Niels Peder Greve på tlf. 5050 5402.

Andetræk med jagtkammerater ved Limfjorden på en stille aften