Mandagsjagt

12 mand mødte op til endnu en smuk aften ved fjorden. I aften var de nye lokkefugle medbragt, og de viste sig at vise sit værd! Der kunne dermed leveres 2 ænder til paraden.

Tak for en dejlig aften.

Stenrev i Limfjorden

I forbindelse med et stenrevsprojekt i Limfjorden, som vil være med til at forbedre biodiversiteten og naturtilstanden, er der behov for hjælp til sortering af en mindre mængde donerede sten.

Har du lyst og mulighed for at hjælpe samt møde andre for hvem Limfjorden og dennes tilstand står dem nær, så har du mulighed for at tilmelde dig to timers frivilligt arbejde lørdag d. 2. september ved genbrugspladsen på Sundsholmen.

Spørg din jagtkammerat eller familiemedlem, om det ikke kunne være noget for jer at hjælpe 🙂

Tilmeldingen her

Læs mere om Kysthjælperprojektet her eller her

NY DAG FOR FÆLLES ANDETRÆK

NY DAG FOR FÆLLES ANDETRÆK

Til den kommende sæson vil “torsdagstrækkene” – de velkendte fælles andetræk på sydsiden – blive flyttet til mandage. Kalenderen på hjemmesiden er opdateret.

Det vil sige, at vi har det første fælles andetræk om præcist 111 dage. Husk at komme afsted på skydebanen og hold evnerne ved lige i mellemtiden!

LIMFJORDSJÆGERNES EFTERÅRS ARRANGEMENTER

Forvent at der kommer mere information ud omkring efterårsjagter- og arrangementer ultimo juni måned.

KNÆK OG BRÆK

Knæk og bræk til alle bukkejægerne. Og knæk og bræk til jægerne som i øjeblikket bistår Aalborg Kommune med rågeregulering.

Arbejdsdag (stiger og plantning af pil)

Kom og vær med til forårets arbejdsdag!
Vi mødes kl. 9 søndag d. 23/4 ved Jægerhuset (Willy Brandts Vej 26, 9220 Aalborg Øst) til morgenbrød og kaffe. Derefter fordeler vi os på de forskellige opgaver. Vi regner med at være færdige omkring frokosttid.

Forvent at der kommer mere information op til arbejdsdagen. F.eks. om hvad du gerne må medbringe af grej hjemmefra osv. via Facebook-begivenheden.

Obs. De som er tilmeldt lodtrækning om bukkejagt får fortrins-fordele ift. lodtrækningen.

SENESTE TILMELDING ER FREDAG D. 21/4 via. Facebook-begivenheden eller alternativt til Andreas på tlf. 2619 3770

Hundetræning – forår

Vi starter op med årets første aften træning, mandag d. 10. april. kl. 18.30 på Nældevej (hvor vi plejer at træne).

Vi træner 10 mandage, samlet pris 600 kr. inklusiv 1 øl/vand per gang. Mere info om betaling kommer i forbindelse med første træning.

Vi træner spor, lydighed, apportering land/vand og dirigering.

Vi vil nok komme til at træne i forskelligt terræn, men primært i Restrup Enge.

Husk sporline sele, dummy, fløjte og vand til hunden.

Vi ser frem til nogle hyggelige aftener med jer og jeres dygtige hunde.

Mvh Lars og Anders

Tilmelding til Anders på tlf. 51950483.