Temamøde i Det Grønne Råd

Det grønne råd inviterer til et temamøde om “Klimatilpasning i Aalborg Kommune – i en fremtid der bringer mere nedbør, stigende vandstande og vildere vejr” d. 1. december 2022 klokken 17.00 til 20.00 ved Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Mødelokale 158.

Alle er inviteret! Tilmelding påkrævet!

Tilmelding senest mandag den 28. november klokken 12.00. Tilmeld dig ved at sende en mail til byer.natur@aalborg.dk

Program:

17.00-17.05: Velkomst ved Jan Nymark Rose Thaysen, formand for Det Grønne Råd.

17.05-17.20: DK2020 Introduktion til Aalborg Kommunes klimatilpasningsplan ved Roar Poulsen, Aalborg Kommune

17.20-18.20: Havvandsstigningernes betydning for kystnaturen ved Torben Ebbensgaard, COWI

18.20-18.50: Pause med let traktement

18.50-19.50: Klimaforandringernes betydning for ådale – muligheder og begrænsninger ved Nicolaj Thomassen, WSP Danmark

19.50-20.00: Afrunding

Tak!

På vegne af Limfjordsjægerne og natur- og vildtplejeudvalget skal der lyde en stor tak for hjælpen med at plante fjeldribs, æblerose, hassel, sargents æble, tørst og røn på vores lille remise efter fællesjagten i søndags!

TAK!

Fællesjagt d. 13/11 (Nord) – OBS: Hjælp til remise

Limfjordsjægerne afholder fællesjagt søndag d. 13/11. Vi mødes kl. 9 ved P-pladsen ved Ryå og forventer at være færdige omkring kl. 14.

Har du særlige hensyn, f.eks. gangbesvær eller lignende, så skal det ikke holde dig tilbage for at deltage. Jagtlederne ønsker gerne besked om det, så vi kan planlægge en god jagt for alle. Kontakt Bjørn (tlf. 93834312). Kommer du med hund, må du også meget gerne give besked til Bjørn ved at skrive en sms.

Foreningen er vært for rundstykker. Husk selv kaffe. Husk kontanter til bengæt (30 kr).

Tilmeld dig senest 3 dage før via Facebook-begivenheden. Alternativt kan du tilmelde dig ved at skrive en sms til Bjørn (tlf. 93834312)

OBS: Hjælp til remise

Der skal plantes barrodsplanter i forbindelse med foreningens remiseprojekt efter jagten er slut. Derfor må du meget, meget gerne møde op med en spade. Hvis vi alle hjælper, så kan vi komme langt på kort tid! Det vil være en kæmpe hjælp!

Remiseprojekt 2022-23

Kære medlemmer.

Bestyrelsen og natur- og vildtplejeudvalget har arbejdet på en plan om at genetablere en remise på vores jagt ved Gjøl/Haldager.

Med tilladelser i hus begynder det nu at ligne noget, og vi præsenterer i det vedhæftede dokument planen for etableringen, som skal foregå nu til efteråret 2022.

For at projektet kan lade sig gøre, kommer vi til at indkalde til et par arbejdsdage, som vi håber på opbakning til.

Læs mere om projektet her og om hvordan du kan hjælpe til.

Husk fællesjagt d. 2/10 (NORD)

Limfjordsjægerne afholder sæsonens første fællesjagt søndag d. 2/10. Vi mødes kl. 9 ved P-pladsen ved Ryå, og forventer at være færdige omkring kl. 14.

Har du særlige hensyn, f.eks. gangbesvær eller lignende, så skal det ikke holde dig tilbage for at deltage. Jagtlederne ønsker meget gerne besked om det, så vi kan planlægge en god jagt for alle. Kontakt Bjørn (tlf. 93834312) eller Andreas (26193770). Kommer du med hund, må du også meget gerne give besked til Bjørn ved at skrive en sms.

Foreningen er vært for rundstykker. Husk selv kaffe. Husk kontanter til bengæt (30 kr).

Tilmeld dig senest 3 dage før via Facebook-begivenheden. Alternativt kan du tilmelde dig ved at skrive en sms til en af jagtlederne.

Idéer til efterårsarrangementer?

Jagtsæsonen nærmer sig så småt, og sidst på måneden vil bestyrelsen sætte sig sammen og planlægge efterårets jagter og arrangementer. Har du idéer til arrangementer, eller har du lyst til at arrangere en aktivitet eller lignende for foreningens medlemmer, så kontakt venligst en fra bestyrelsen inden d. 28/6.

(Hvem er i bestyrelsen? Det kan læses her)